Tofte Group – Din specialist af passiv brandsikring
Brandfugning
Korrekt brandfugning er afgørende for at forhindre spredning af brand, røg og gas mellem forskellige brandsektioner i en bygning. En almindelig fuge adskiller sig fra en brandfuge ved, at en almindelig fuge typisk udføres med standardmaterialer, mens en brandfuge udføres med særlige materialer som er godkendt til formålet og som der kan modstå høje temperaturer og forhindre brandspredning. Bevægelse i bygningskonstruktionen skal altid tages i betragtning ved valg af brandfuge for at sikre, at fugens integritet og funktion bevares under belastning.
Brandfugning er en vigtig del af bygningens brandsikkerhed og er nødvendig for at sikre, at bygningen er brandsikret i henhold til dansk lovgivning. Vi tilbyder rådgivning og udførelse, der lever op til gældende krav
Produkter
Vi anvender kun produkter, der er testet i henhold til EN 1366-4 for lineære fuger og klassificeret i henhold til EN 13501-2. Hvilken løsning, der skal anvendes, afhænger meget af mange forskellige forhold. Det kan for eksempel være, at der stilles krav til, at fugen skal kunne være fleksibel eller bredden på brandfugen samt hvilken bygningsdel, det drejer sig om. Vi har dokumenterede løsninger til det hele.
- Akrylfuge
- PU-Fugebånd
- Brandtætningsliste
- Siliconefuge
Godkendt til EI60-klassifikation.
Det er nødvendigt at brandfuge samlingerne mellem en branddør og en brandvæg. Hvis en branddør ikke er monteret korrekt og med den korrekte brandfuge, kan det have stor og vigtig betydning for personsikkerheden ved en evt. brand. Selvom brandsikring er af største vigtighed i en bygning, opdages der ofte væsentlige fejl og mangler ved byggetekniske tilsyn. Krav til en branddør afhænger af brandkravet til den væg, som døren monteres i; f.eks. om den er placeret i en brandsektionsadskillelse eller brandcelleadskillelse.
Brandfugning i konstruktionssamlinger
Samlinger i konstruktioner skal brandsikres på samme vis, som de brandadskillende bygningsdele, og en effektiv brandfuge skal have samme brandmodstand som de omkringliggende bygningsdele. Derfor skal der altid brandlukkes i samlinger med brandklassificerede og dokumenterede produkter. Dette gøres med forskellige løsninger, afhængigt af fugebredden. Vi kan brandtætne med PU-fugebånd eller en tætningsliste. Begge løsninger er godkendt til EI60-klassifikation.
Vi tilbyder også
Brandtætning af installationsgennemføringer
Vi udfører brandtætning af alle former for installationer
Brandsikring af stål
Vi udfører brandisolering af stål med conlit eller scandiboard
Brandsikring af Installationsskakt
Vi udfører brandlukning i alle typer etagedæk og konstruktioner
Brandfugning
Brandfugning af konstruktionssamlinger
Brandmaling
Brandmaling af stål og træ konstruktioner
Udskiftning af branddør
Vi monterer godkendte og brandklassificeret branddører