Brandsikring Etageadskillelse: En Guide til Sikkerhed

Hurtigt overblik: Hvad handler brandsikring af etageadskillelse om?

Etageadskillelser udgør de horisontale brandadskillende bygningsdele mellem etagerne i en bygning. De skal både bære lasten fra de overliggende etager og forhindre brand og røg i at sprede sig vertikalt mellem lejligheder eller erhvervsenheder.

Etageadskillelser spiller en central rolle i bygningens brandsikring og personsikkerhed, da de er afgørende for at forhindre brandspredning og sikre effektiv evakuering.

Denne artikel fokuserer specifikt på brandsikring af etageadskillelse ved renovering og ombygning i Danmark efter BR18. Her får du overblik over krav, materialer og praktiske løsninger.

  • Klassiske etageadskillelse med træbjælkelag og lerindskud dominerede dansk byggeri fra ca. 1796 til 1950

  • Betondæk (pladebeton, huldæk) blev udbredt fra efterkrigstiden og frem

  • Moderne lette etageadskillelser med stålprofiler og gipsplader anvendes i nyere byggeri

  • En solid struktur i etageadskillelsen er vigtig for bygningens samlede brandbeskyttelse, da den bidrager til at undgå brandspredning mellem etager og sikre tilstrækkelig brandmodstand (typisk REI 30 eller REI 60)

  • Brandsikkerhed ved renovering kræver særlig opmærksomhed på gennemføringer, udsparinger og bevarede konstruktioner

Hvad er en etageadskillelse – og hvor ligger brandrisikoen?

En etageadskillelse er den komplette horisontale konstruktion, der adskiller to etager i en bygning. Den omfatter alle lag fra gulvoverfladen på den øverste etage ned til loftsbeklædningen på den underste. Etageadskillelsen fungerer som både bærende konstruktioner og brandadskillende bygningsdele – den skal holde huset oppe og samtidig forhindre brand i at sprede sig mellem lejligheder.

Tre hovedtyper af etageadskillelser i danske bygninger

Ældre træbjælkelag med indskud (1870–1950)
I ældre etageejendomme finder du typisk træbjælker med lerindskud eller slagge mellem bjælkerne. Konstruktionen blev afsluttet med gulvbrædder ovenpå og forskalling med puds eller rørvinger undertil. Lerindskuddet tjente som brandbeskyttende masse og lydisolering. Materialevalget – især brugen af træ og ler – har stor betydning for brandmodstandsevnen, da træ er brandbart, mens lerindskuddet forbedrer beskyttelsen mod brand.

Betondæk (fra ca. 1960 og frem)
Pladebetondæk og huldæk i beton blev standard i efterkrigstiden. Disse konstruktioner har iboende høj brandmodstand, da beton er et brandbestandigt materiale, men kræver stadig korrekt detaljering ved samlinger og gennemføringer for at opretholde brandsikringen.

Lette konstruktioner i nyere byggeri
Moderne etageadskillelser anvender ofte stålprofiler og lag gips kombineret med isolering. Disse systemer opnår deres brandmodstandsevne gennem dokumenterede lagopbygninger, hvor materialer som gipsplader og mineraluld er valgt for deres brandhæmmende egenskaber.

Hvad øger brandrisikoen?

Brandrisikoen i etageadskillelser øges typisk ved:

  • Gennembrydninger til nye installationer – VVS, ventilation og el-føringer skaber direkte kanaler for brand og røg

  • Fjernelse af oprindeligt indskud – når ler, sand eller slagger fjernes for at lave plads til installationer, forsvinder den brandmæssige beskyttelse

  • Monteret altaner – udsparinger til altandøre og bærende beslag kan kompromittere både bæreevne og brandmodstand

  • Nye nedhængte lofter – hvis det gamle pudsede loft fjernes uden tilsvarende brandmodstandsevne i det nye, svækkes brandsikringen

Utilstrækkelig brandsikring kan medføre hurtig brandspredning til over- og underliggende etager. I værste fald risikerer man kollaps af bærende bygningsdele, før evakuering er gennemført.

Lovkrav og brandklassifikationer for etageadskillelser (BR18)

Bygningsreglementet 2018 (BR18) og de europæiske brandklasser definerer kravene til etageadskillelsens brandmodstandsevne. Lovgivningen skelner mellem forskellige anvendelseskategorier og antal etager, hvilket afgør klassifikationskravet. Det er vigtigt at sikre, at brandsikring af etageadskillelser udføres i overensstemmelse med gældende lovgivning.

Centrale begreber i brandklassifikation

  • R (Résistance) – bæreevne under brandpåvirkning

  • E (Étanchéité) – integritet og tæthed mod flammer og røg

  • I (Isolation) – isolering mod varmegennemgang

Kombinationen REI angiver, at konstruktionen skal opfylde alle tre krav i et bestemt antal minutter.

Typiske krav til boliger

  • Enfamiliehuse og 1-etages boliger: Etageadskillelser som bygningsdel klasse R 30

  • Boliger med 2 etager og kælder: Etageadskillelsen over kælderen typisk R 60

  • Brandadskillelse mellem brandceller: Ofte REI 60 ved adskillelse mellem separate lejligheder

Præ accepterede løsninger og dokumentation

Bygningsreglementet henviser til præ accepterede løsninger for bærende konstruktioner. Disse er dokumenterede konstruktionsopbygninger, der uden yderligere beregning kan anvendes til at opfylde brandkrav.

Centrale kilder til dokumenterede løsninger:

  • DBI’s brandtekniske vejledninger (fx Brandteknisk Vejledning 30)

  • SBi-anvisninger for brandteknisk dimensionering

  • Producentdokumentation med reference til europæiske prøvningsstandarder

Bygherre og rådgiver er ansvarlige for at dokumentere, at de valgte løsninger opfylder den krævede brandklasse efter gældende bygningsreglement. Myndighederne kan kræve tredjepartsverifikation ved komplekse projekter.

Brandsikring af etageadskillelse i ældre etageejendomme

Ældre bygninger fra perioden 1890–1930 udgør en stor del af den danske boligmasse. Typisk finder man for- og baghuse med flere etager, opført med træbjælkelag, lerindskud og pudsede lofter på forskalling. Disse eksisterende bygninger kræver særlig opmærksomhed ved renovering.

Lerindskuddets centrale rolle

Lerindskuddet mellem bjælkerne i den klassiske etageadskillelse har flere funktioner:

  • Virker som brandbeskyttende masse med høj termisk kapacitet

  • Forbedrer lydisolering mellem etager

  • Oprindelig udførelse kunne ofte modstå brand i 30–60 minutter, svarende til nutidig REI 30/REI 60, hvis konstruktionen er intakt

Typiske renoveringsindgreb der svækker brandsikringen

Ved renovering af ældre ejendomme ser man ofte indgrebene medført svækkelser:

  • Fjernelse af indskud for at etablere lette gulve eller skabe plads til nye installationer

  • Udsparinger til altandøre og altanplader der bryder dækkets kontinuitet

  • Nye nedhængte lofter hvor det gamle pudsede loft fjernes uden tilsvarende efterisolering mod brand

  • Rørgennemføringer uden korrekt brandtætning

Dokumenterede løsninger fra BYG-ERFA og DBI

BYG-ERFA-blade og DBI-vejledninger beskriver metoder til renovering af ældre etageejendomme med bevaret eller forbedret brandsikkerhed.

Løsningsprincip 1: Bevar og supplér

  • Bevar eksisterende lerindskud intakt

  • Supplér med 2 lag 13 mm brandgips monteret fra undersiden på bjælkerne

  • Sikrer ofte tilsvarende brandmodstandsevne som REI 60

Løsningsprincip 2: Flydende gulvopbygning

  • Etablér flydende gulv ovenpå eksisterende konstruktion

  • Anvend brandklassificerede gulvplader

  • Kombinerer brand- og lydkrav i samme løsning

  • Tætn alle overgange mellem gamle og nye konstruktioner

Materialer og metoder til brandsikring af etageadskillelser

Valg af korrekte brandhæmmende materialer er afgørende for at opnå den krævede brandmodstand. Valget af det rette materiale er helt centralt for brandsikring af etageadskillelser, da materialets egenskaber har stor betydning for konstruktionens evne til at modstå brand. Der skelnes grundlæggende mellem ubrændbare materialer (gips, beton, murværk) og brændbare materialer (træ, organisk isolering). Ved brandsikring skal man vælge materialer, der kan dokumentere den krævede ydeevne.

Typiske brandsikringsmaterialer

Gipsplader med brandmodstand

  • 2 × 15 mm brandgips (Type F eller DF) til beklædning af konstruktioner

  • High-density plader til særligt udsatte områder

  • Pladerne monteres med forskudte samlinger og dokumenteret skrueafstand

Cement- og fibergipsplader

  • Anvendes i vådrum og områder med øget fugtbelastning

  • Højere brandmodstand end standard gipsplader

  • Egnet til beklædning af søjler og bærende stålprofiler

Ubrændbar isolering

  • Stenuld og glasuld i hulrum mellem bjælker

  • Klassificeret som A1 eller A2-s1,d0 (ubrændbart)

  • Erstatter fjernet lerindskud med tilsvarende eller bedre egenskaber

  • Brandmørtel til større huller og samlinger

  • Brandfugemasse til mindre revner og gennemføringer

  • Brandmanchetter omkring rør og kabler samt plastrør

  • Brandplade med brandpakning og brandfuge

Brandhæmmende maling kan anvendes som supplement på træoverflader, men erstatter ikke strukturel brandkapslering.

Konstruktiv anvendelse af materialer

  • beklædning af bærende træbjælker forlænger tid til antændelse og beskytter kernens bæreevne

  • Lukning af vægge/dæk-samlinger med godkendte brandtætte produkter forhindrer røgspredning

  • Nedhængte lofter opbygges i stålprofiler med klassificerede gipslagtykkelser

Dokumentation sker gennem klassificerede konstruktionsopbygninger, prøvet efter europæisk standard (EN-standarder) på akkrediterede institutter som DBI.

Gennemføringer, udsparinger og installationsskakte

De største svagheder i en etageadskillelse opstår ofte ved gennembrydninger – ikke i selve dækket. Hver enkelt gennemføring udgør en potentiel brandspredning vej, der kan underminere selv den bedste konstruktion.

Typiske gennemføringer i etageadskillelser

  • Afløbsrør, vandrør og varmerør gennem dækket

  • Ventilationskanaler og emhætteaftræk

  • El-stigrør og datakabler i installationsskakte

  • Faldstammer og kloakledninger

Krav til udførelse af gennemføringer

Alle gennemføringer i en REI-klassificeret etageadskillelse skal udføres med:

Gennemføringstype

Brandsikringsløsning

Plastrør (afløb, vand)

Brandmanchetter der ekspanderer ved varme

Stålrør (varme, gas)

Brandbøsninger eller brandmørtel

Ventilationskanaler

Brandklassificerede spjæld (branddæmpere)

Kabler og mindre huller

Brandfugemasse eller brandpakninger

Større udsparinger

Brandsgips eller brandplade

Brandsikring af installationsskakt
Dokumenteret brandsikring af installationsskakt

 

Vigtige forbehold

  • Ikke-klassificerede skum- eller isoleringsprodukter må ikke anvendes som eneste brandtætning ved krav om EI 30 eller EI 60

  • Installation af nye tekniske anlæg ved renovering kræver dokumenteret brandsikring af alle nye huller

  • Brandalarmer i installationsskakte kan give tidlig varsling, men erstatter ikke passiv brandsikring

Alle gennemføringer skal udføres efter gældende standarder og dokumenteres med produktdatablade og fotodokumentation.

Praktisk renovering: Fra tilstandsvurdering til dokumenteret brandsikring

Lad os se på et typisk forløb ved renovering af en etageejendom fra 1920’erne, hvor man både ændrer planløsning og opgraderer tekniske installationer. Denne case illustrerer de trin, der sikrer korrekt brandsikring gennem hele processen.

Trin 1: Bygningsgennemgang og tilstandsvurdering

  • Åbning af gulv og loft på udvalgte steder for at inspicere bjælkelag og indskud

  • Vurdering af bjælkernes tilstand (råd, skadedyr, tidligere indgreb)

  • Kortlægning af eksisterende gennemføringer og deres tilstand

  • Dokumentation med fotos og opmåling

Trin 2: Gennemgang af brandklassifikation

  • Undersøg om der findes dokumentation for eksisterende brandklassifikation

  • Sammenlign med krav i BR18 for den aktuelle anvendelseskategori

  • Afklar om bygningen ændrer anvendelse (fx erhverv til bolig)

  • Identificér hvilken brandklasse etageadskillelserne skal opfylde efter renoveringen

Trin 3: Udpegning af kritiske områder

  • Gennembrydninger til nye installationer

  • Beskadigede bjælker eller fjernet indskud

  • Overgange ved vægge, trapperum og skakte

  • Områder hvor brandspredning kan ske via hulrum

Trin 4: Brandteknisk projektering

  • Valg af dokumenterede konstruktionsopbygninger (fx en række løsninger fra DBI eller producenter)

  • Koordinering med lydkrav – brandisolering og lydisolering løses ofte samtidig

  • Specificering af materialer, lagtykkelser og samlingsdetaljer

  • Udarbejdelse af tegninger og beskrivelser til udførelse

Trin 5: Udførelsesfasen

  • Nøjagtig montering efter anvisninger (antal lag gips, skruedeling, fugning)

  • Fotodokumentation af alle skjulte lag og brandtætninger inden lofter og gulve lukkes

  • Løbende kvalitetskontrol af kritiske detaljer

  • Koordinering med øvrige fagentreprenører om rækkefølge

Trin 6: Afsluttende kontrol og dokumentation

  • Evt. tredjepartskontrol ved certificeret brandrådgiver

  • Samlet dokumentationsmappe 

    • Tegninger af udførte konstruktioner

    • Produktdatablade og klassifikationsrapporter

    • Fotodokumentation af skjulte arbejder

    • Erklæringer fra udførende håndværkere

  • Overdragelse til myndigheder og fremtidige ejere

Denne systematiske tilgang sikrer, at renoveringsprojekter overholder krav i bygningsreglementet og giver en effektiv løsning på brandsikkerhed.

Hvornår skal du søge professionel brandrådgivning?

Mindre reparationer og vedligeholdelse kan ofte klares efter præaccepterede løsninger og producentanvisninger. Men større ændringer i bygningen kræver eksperter med certificeret brandrådgivning for at sikre, at alt udføres korrekt.

Situationer der kræver professionel rådgivning

  • Ombygning med ændret anvendelse – fx erhverv til bolig eller omvendt

  • Tilføjelse af ekstra etage eller udnyttelse af tagetage til beboelse

  • Etablering af nye trappekerner eller elevatorer gennem flere etager

  • Større installationsskakte der gennembryder brandadskillende bygningsdele

  • Komplekse renoveringer i fredede eller bevaringsværdige bygninger

Hvad gør en certificeret brandrådgiver?

En DBI-certificeret brandrådgiver:

  • Udarbejder brandstrategi og dokumentation i henhold til BR18

  • Samordner brandkrav til flugtveje, etageadskillelserne, vægge og tekniske anlæg

  • Sikrer korrekt klassifikation (REI, EI, R) med henvisninger til prøvningsrapporter

  • Koordinerer med myndighederne og øvrige rådgivere på projektet

  • Gennemfører kontrol af udførelsen mod projektmaterialet

Fordele ved professionel rådgivning

Korrekt rådgivning fra erfaring eksperter giver:

  • Reduceret risiko for fejl og efterregninger

  • Hurtigere myndighedsbehandling

  • Dokumentation der holder ved fremtidige salg eller ombygning

  • Øget sikkerhed ved evakuering i tilfælde af brand

Vigtige pointer

  • Etageadskillelser er en essentiel del af bygningens brandsikkerhed og skal både bære og brandsikre

  • BR18 stiller krav om dokumenteret brandmodstandsevne – typisk REI 30 eller REI 60 for boliger

  • Ældre etageejendomme med intakt lerindskud har ofte god brandmodstand, men svækkes ved renovering

  • Gennemføringer er ofte det svageste punkt – brug altid klassificerede brandtætningsprodukter

  • Dokumentation af skjulte arbejder er afgørende for både myndigheder og fremtidige ejere

  • Søg professionel brandrådgivning ved større ombygninger og ændret anvendelse

Konklusion

Brandsikring af etageadskillelse handler i bund og grund om at beskytte menneskeliv. Når brand opstår i en bygning med flere etager, er det etageadskillelsernes evne til at modstå brand, der afgør, om beboerne kan evakuere sikkert.

Ved renovering af eksisterende bygninger – især ældre ejendomme med træbjælkelag – er det afgørende at forstå konstruktionen, før man begynder at rive ned. Det klassiske lerindskud er ikke bare fyld, det er en essentiel del af bygningens brandsikkerhed.

Start altid med en grundig tilstandsvurdering. Dokumentér hvad du finder, og søg professionel rådgivning ved tvivl. Med den rette tilgang kan du modernisere ældre bygninger uden at kompromittere brandsikkerheden – og ofte forbedre den markant.

Har du et renoveringsprojekt foran dig? Kontakt en DBI-certificeret brandrådgiver tidligt i processen. Det sparer både bekymringer, omkostninger og – vigtigst af alt – sikrer, at bygningen er sikker for alle, der bor og arbejder i den.