Krav om årligt eftersyn af brandtætning af installationsgennemføringer
Vigtige hovedpointer
BR18 kræver mindst ét årligt eftersyn af passiv brandsikring – herunder brandtætning af alle synlige og tilgængelige installationsgennemføringer i bygningen. BR18 stiller desuden konkrete krav til drift, kontrol og vedligehold af brandsikringen, hvor omfang, frekvens og ansvar er tydeligt angivet.
Kravet gælder for alle bygninger, både nyt og eksisterende byggeri, uanset hvornår ejendommen er opført.
Bygningsejer eller driftsansvarlig har det fulde ansvar for, at eftersyn udføres, dokumenteres korrekt, og at eventuelle skader udbedres inden for en rimelig tidsfrist. Bygningsejere er ansvarlige for at sikre overholdelse af brandsikringsreglerne for at undgå juridiske konsekvenser.
Mangelfuld brandtætning kan medføre, at bygningen mister sin lovlige status, øger personrisiko ved brand, og kan resultere i markant større skader og manglende forsikringsdækning. Manglende overholdelse af brandsikringskrav kan desuden føre til, at bygninger lukkes, indtil sikkerhedsproblemer er løst.
Introduktion til årlig kontrol af passiv brandsikring
Passiv brandsikring omfatter de bygningsdele og konstruktioner, der uden aktiv indsats skal forhindre spredning af brand og røg. Det drejer sig om brandmæssige adskillelser som vægge og dæk, brandtætninger ved gennemføringer, branddøre og brandportes funktion samt brandmæssig klassificerede vinduespartier. Formålet er at sikre, at brandceller forbliver intakte, så flugtveje holdes ryddelige og redningsberedskabet kan operere effektivt.
De årlige eftersyn er en central del af bygningens samlede drift kontrol og vedligehold efter BR18. Uden regelmæssig kontrol kan brandadskillende bygningsdele gradvist miste deres funktion gennem slitage, ombygninger eller skjulte skader. Kontrollen sikrer, at brandsikkerheden opretholdes gennem hele bygningens levetid. Det er derfor vigtigt at overvåge, vedligeholde og dokumentere brandsikringen for at opfylde lovgivningsmæssige krav og sikre byggesikkerheden.
Kravene er relevante for alle typer ejendomme – boligejendomme, erhvervsbygninger, institutioner og industri. Denne artikel fokuserer særligt på kravet til eftersyn af brandtætning ved installationsgennemføringer, da disse punkter ofte er kritiske og udsatte i praksis.
Bygningsreglement BR18 og lovgrundlag
BR18, kapitel om brand (§§ 137-158), fastlægger de overordnede krav til drift kontrol og vedligehold af bygningers brandsikkerhed. Reglerne omfatter både brandtekniske installationer og passive brandsikring, og de gælder for hele bygningen uanset alder. BR18 opstiller konkrete krav til drift, kontrol og vedligehold, herunder ansvar og dokumentation for disse opgaver.
Kravene gælder for nye bygninger med ibrugtagningstilladelse efter BR18 samt for eksisterende bygninger opført efter ældre reglementer. Det betyder, at bygningsejere ikke kan undtage sig fra kontrol, blot fordi bygningen er ældre. Bygningsreglementet stiller klare regler for vedligeholdelse af alle adskillende konstruktioner.
For bygninger med byggetilladelse efter 1. januar 2020 skal der foreligge en DKV-plan (drift-, kontrol- og vedligeholdelsesplan), der beskriver:
Element | Krav |
|---|---|
Brandtekniske anlæg | Hvilke anlæg der findes og hvordan de kontrolleres |
Passive tiltag | Omfang af brandtætninger, branddøre, overflader m.v. |
Kontrolintervaller | Hvor ofte eftersyn skal ske (minimum gang årligt) |
Ansvarlig | Hvem der har ansvar for dokumentation |
Synlige og tilgængelige forhold i den passive brandsikring skal kontrolleres mindst én gang årligt. Dette inkluderer installationsgennemføringer i vægge, dæk og lofter. Manglende overholdelse kan få alvorlige konsekvenser ved tilsyn fra kommune, beredskab eller forsikringsselskab efter en brand. Materialer til brandtætning skal være dokumenterede løsninger, for eksempel ETA-certificerede brandmørtel eller brandakryl. |
Hvad omfatter årligt eftersyn af brandtætning og installationsgennemføringer?
Det årlige eftersyn skal kontrollere, om alle gennemføringer i brandadskillende bygningsdele fortsat er korrekt brandtættede. Kontrollen omfatter alle steder, hvor installationer passerer gennem konstruktioner med brandkrav.
Typiske gennemføringer der skal efterses:
Kabler og kabelbakker
Rørinstallationer (vand, varme, gas)
Ventilationskanaler og -gennemføringer
Sprinklerrør og andre rørføringer
Føringsveje mellem brandceller
Det årlige eftersyn bør desuden omfatte inspektion af tagdækning for at sikre, at tagdækningsmaterialer og tagisolering opretholder deres brandmodstandsevne.
Kun synlige og tilgængelige forhold indgår normalt i det årlige eftersyn. Det betyder områder som teknikrum, kælder, installationsskakte med adgang, installationsgange og loftrum. Skjulte gennemføringer bag fast isolering eller strukturer kontrolleres typisk ved renovering eller ved konkret mistanke.
Ved eftersynet skal der kontrolleres for huller, revner, udtørrede fuger, beskadiget brandmasse eller uautoriserede nye gennemføringer uden korrekt brandtætning af installationsgennemføringer. Det skal også vurderes, om anvendte produkter som brandfugemasse, brandmanchetter og brandpakninger stadig er intakte og ikke er ændret siden sidste kontrol. Det er desuden vigtigt at kontrollere branddøre, herunder deres selvlukkemekanismer, låsefunktioner og tilstanden af brandisoleringen, såsom tagisolering og brandtætninger.
Typiske kontrolpunkter ved gennemgang
Her følger en konkret liste over kontrolpunkter til brug ved det årlige eftersyn:
Brandadskillelser: Kontrollér at brandklassificerede vægge og dæk omkring gennemføringer er intakte og uden åbninger
Tætningsløsninger: Tjek at hver gennemføring er lukket med godkendte produkter i korrekt dimension og dybde
Brandmanchetter: Kontrollér manchetter omkring plastafløb og andre brændbare rør – de skal være lukkede, ubeskadigede og korrekt fastgjorte
Kabelophobning: Sikr at der ikke er opstået kabelophobninger, der overstiger den dokumenterede løsning
Midlertidige løsninger: Tjek for uautoriserede tiltag som klude, skum uden brandklassifikation eller gipsstumper – disse skal kasseres og erstattes
Ved tvivl om løsningens dokumentation bør der indhentes produktdatablade eller montagevejledninger fra producenten. Fotografisk dokumentation før og efter anbefales som en del af loggen for eftersynet.
Krav til årlig kontrol af passiv brandsikring i nye og eksisterende ejendomme
Der er forskel på kravene til nyt byggeri med DKV-plan og ældre byggeri, men funktionskravene er grundlæggende de samme.
Nye bygninger: I nye bygninger skal den årlige kontrol følge DKV-plan, brandstrategirapport og eventuel driftsvejledning fra certificeret brandrådgiver eller leverandør. Her er dokumentationen ofte på plads fra start.
Eksisterende bygninger: I eksisterende bygninger uden formel DKV-plan bør man udarbejde en enkel vedligeholdelsesplan, der beskriver omfang og frekvens af eftersyn af passive brandsikring. Dette sikrer, at kontrollen udføres systematisk.
Eftersynet omfatter ikke kun brandtætninger ved gennemføringer, men også andre passive tiltag:
Branddøre og brandportes funktion (herunder at låseanordning går korrekt)
Portenes hængsler og selvlukkere
Brandklassificerede glaspartier
Brandbeskyttelse af bærende konstruktioner
Brandisolering ved installationer
Brandkarm (efterses for at sikre brandbeskyttelse og forhindre brandspredning)
Tagisolering (inspektion af isoleringsmaterialer for at sikre funktionalitet og brandsikring)
kontrol af brandisolering og branddøre for korrekt funktion ved brand)
Redningsberedskabets brandveje
nødbelysning
Ryddet nødudgange
Bygningens brugstype påvirker, hvor detaljeret og omfattende eftersynet skal være. Plejehjem, hoteller og institutioner har typisk flere og mere komplekse installationer end almindelige boliger, hvilket kræver grundigere kontrol og ofte ekstern audit.
Driftsansvarliges opgaver og ansvar
Bygningsejer kan udpege en driftsansvarlig til at varetage de praktiske opgaver, men det juridiske ansvar ligger fortsat hos ejeren. Det er bygningsejerens ansvar at sikre, at lovkrav overholdes.
Den driftsansvarlige skal:
Opgave | Beskrivelse |
|---|---|
Planlægning | Planlægge det årlige eftersyn og sikre adgang til relevante områder |
Registrering | Anvende tjeklister eller digitale systemer til registrering af gennemgåede områder og fundne fejl |
Opfølgning | Sikre at fejl og mangler prioriteres og udbedres inden for en kort og defineret tidsfrist |
Dokumentation | Opdatere bygningens branddokumentation og logbog efter hver kontrol |
Ved komplekse bygninger anbefales det at inddrage certificeret brandrådgiver eller specialiserede brandsikringsfirmaer inden for passiv brandsikring til at bistå med eftersyn og vurdering. |
Fejl, mangler og udbedring ved brandtætning
Eftersyn afslører ofte typiske fejl: gennemføringer uden tætning, gennembrud i skakte, beskadiget brandfuge eller uautoriserede installationer udført uden hensyn til brandforhold.
Fejl som forringer brandcelleadskillelser eller flugtveje skal udbedres straks. Ved alvorlige mangler kan kompenserende tiltag være nødvendige:
Skærpet brandvagt i kritiske perioder
Midlertidig begrænsning af brug af lokaler
Ekstra røgalarmer indtil endelig udbedring
Afspærring af områder med manglende brandsikring
Lokaler eller områder med alvorlige mangler i brandadskillelser bør ikke benyttes, før løsningen er lovligt genetableret. Udbedring skal altid udføres med dokumenterede og CE-mærkede systemer efter producentens anvisninger – ikke med tilfældig fuge, skum eller plader uden brandklassifikation.
Dokumentation af udbedring
Hver udbedring skal registreres systematisk. Dokumentationen bør indeholde:
Dato for udbedring
Udførende firma eller person
Produktnavn og klassifikation
Henvisning til godkendt løsning eller præaccepteret system
Placering i bygningen
Der bør tages før- og efterfotos, som opbevares i bygningens brandmappe eller digitale system. Ved større eller systematiske mangler bør der udarbejdes en samlet rapport med prioritering og tidsplan. Dokumentationen skal kunne fremlægges ved tilsyn fra kommune, beredskab eller forsikringsselskab, og den fungerer som bevis for, at drift kontrol og vedligehold er gennemført korrekt.
Praktisk gennemførelse af årlig kontrol og egenkontrol
Der er forskel på den årlige hovedkontrol og den løbende egenkontrol i daglig drift.
Årlig hovedkontrol: Gennemføres systematisk efter en fast ruteplan gennem hele bygningen, etage for etage. Alle synlige og tilgængelige forhold efterses, og adgangsveje efterses for fri passage. Redningsberedskabets brandveje skal også være tilgængelige og frie.
Løbende egenkontrol: Kan udføres månedligt eller kvartalsvis og omfatter visuel gennemgang af flugtveje, teknikrum, kælder og andre kritiske zoner. Formålet er at opdage nye eller beskadigede gennembrud mellem de årlige eftersyn.
Digitale værktøjer gør det lettere at holde styr på kontrollen. Apps med QR-koder, fotolog og tjeklister reducerer brugen af manuelle systemer og sikrer, at dokumentation gemmes systematisk. Værktøjer som DBI Egenkontrol og Brandlog kan minde den ansvarlige om næste eftersyn og give overblik over brandtekniske risici.
Alle medarbejdere og beboere bør opfordres til at reagere, hvis de opdager åbne huller eller beskadiget brandtætning, og rapportering til den driftsansvarlige bør være let tilgængelig.
Særlige forhold ved ombygning og nye installationer
Langvarige ombygninger og tekniske opgraderinger er en hyppig årsag til brud på brandadskillelser. Nye regler kræver, at brandtætning udføres korrekt fra start.
Vigtige punkter ved byggeri og ombygning:
Alle nye gennemføringer i brandklassificerede bygningsdele skal brandtætnes forsvarligt samme dag, som hullet etableres
Hvis arbejdet strækker sig over flere dage, skal der etableres midlertidig brandtætning med egnet materiale
Entreprenører og installatører bør instrueres skriftligt om nye krav til brandtætning og dokumentation inden arbejdet igangsættes
Bygningsejer eller driftsansvarlig skal kontrollere, at de udførte løsninger svarer til projektets brandstrategi og produktleverandørernes anvisninger
Funktionsafprøvning af nye installationer bør dokumenteres, og brandtætninger skal indgå i afsluttende kontrol før ibrugtagning af renoverede arealer.
Ofte stillede spørgsmål om årligt eftersyn af brandtætning
Gælder kravet om årligt eftersyn også ældre bygninger opført før BR18?
Ja, driftskravene i BR18 omfatter også eksisterende bygninger, selv om de oprindeligt er godkendt efter tidligere bygningsreglementer. Bestemmelserne §§ 137-158 om drift kontrol og vedligehold gælder for alle bygninger uanset opførelses år.
I ældre bygninger må man ofte kombinere de oprindelige brandtegninger med en nutidig vedligeholdelsesplan for at opfylde kravene. Det anbefales at udarbejde en konkret plan for kontrol af passive brandsikring, hvor intervaller og ansvar er klart beskrevet.
Skal alle lofter og vægge åbnes for at kontrollere skjulte installationsgennemføringer?
Nej, den lovpligtige årlige kontrol omfatter som udgangspunkt kun synlige og umiddelbart tilgængelige forhold. Det er ikke et krav at åbne konstruktioner for at inspicere skjulte gennemføringer ved den rutinemæssige kontrol.
Skjulte gennemføringer kontrolleres typisk i forbindelse med større renoveringer, ombygninger eller ved konkret mistanke om fejl. Hvis der under ombygning afdækkes mangler i skjulte dele, skal disse udbedres og dokumenteres.
Hvem må udføre den årlige kontrol af brandtætning?
Bygningsejer kan vælge selv at udføre en enkel visuel kontrol, men det anbefales at bruge sagkyndige med erfaring i passiv brandsikring – især i større eller komplekse ejendomme. Det kan være interne driftsansvarlige med relevant uddannelse eller eksterne certificerede firmaer.
Ansvaret for, at eftersynet er tilstrækkeligt og korrekt dokumenteret, ligger altid hos bygningsejer. Ved komplekse brandforhold bør der inddrages certificeret brandrådgiver til at bistå med vurdering og rapportering.
Hvad skal dokumentationen fra det årlige eftersyn indeholde?
Dokumentationen bør som minimum indeholde:
Dato for eftersyn
Hvem der har udført eftersynet (person eller firma)
Hvilke områder og gennemføringer der er gennemgået
Fundne fejl og mangler
Fotos af kritiske punkter
Planlagt eller udført udbedring
Dokumentationen bør samles ét sted – enten i en fysisk brandmappe eller en digital løsning – så den let kan fremvises til myndigheder og forsikring ved behov. God dokumentation er afgørende for at bevise, at bygningsejere lever op til kravene.
Hvor hurtigt skal konstaterede fejl på brandtætning udbedres?
Fejl som forringer brandcelleadskillelser eller flugtveje bør udbedres omgående eller inden for en meget kort frist, der vurderes ud fra risiko. Personsikkerhed har altid højeste prioritet.
Mindre forhold kan indgå i en planlagt vedligeholdelse, men der skal altid være en klar prioritering og tidsplan i bygningens vedligeholdelsesplan. Ved alvorlige mangler bør der iværksættes kompenserende tiltag, indtil permanent udbedring er udført, og alt skal dokumenteres løbende.