Installationsgennemføringer er noget af det mest “usynlige” i et byggeri – lige indtil afleveringen, driftspersonalet eller en brandrådgiver opdager, at brandadskillende vægge og dæk er perforeret uden korrekt brandlukning. Så bliver det hurtigt dyrt: udbedringer, forsinkelser, ekstra dokumentation og i værste fald begrænsninger i ibrugtagning.
Bygningsreglementet er ret klart: gennemføringer i brandadskillende bygningsdele skal udføres, så bygningsdelenes brandtekniske egenskaber ikke forringes.
I dette indlæg får I en praktisk gennemgang af:
-
brandtætning af rørgennemføringer (metal, plast og komposit)
-
brandtætning af kabler og kabelbakker
-
ventilationsgennemføringer (hvor mange fejler i detaljen)
-
præaccepteret brandlukning vs. specialløsninger (hvornår vælger man hvad?)
-
ETA-godkendt brandtætning og hvad en ETA egentlig betyder
-
samt dokumentation: hvad en rapport bør indeholde for at holde i drift og ved myndighedskrav
Hvis I vil se, hvordan vi typisk griber opgaven an i praksis (inkl. vores digitale kvalitetssikring), ligger vores serviceside her: “Brandtætning af installationsgennemføringer”.
Brandtætning af rørgennemføringer: metalrør, plastrør og komposit – forskelle og faldgruber
Rørgennemføringer lyder simpelt: “luk hullet”. I praksis er det her, mange projekter ryger på de klassiske fejl – fordi rørtypen betyder alt for valg af løsning.
Metalrør (stål/kobber m.fl.)
Typiske faldgruber
-
Man glemmer, at der stadig kan være åbne ringgab rundt om røret (røg/varme finder vej).
-
Man bruger “noget brandfuge” uden at det matcher systemets testede opbygning.
-
Man blander materialer fra forskellige systemer og mister dokumenterbarheden.
Husk
-
Brandlukning skal passe til væg/dæk-type, dimensioner, ringgab, isolering og ønsket brandmodstand (EI-krav fra projektet).
-
Brug løsninger, der kan dokumenteres som testede/klassificerede til den konkrete opbygning.
Plastrør (PP/PVC/PE m.fl.)
Plastrør er i en særklasse, fordi plast smelter/forbrænder og efterlader et “hul” gennem brandadskillelsen, hvis ikke der er en løsning, der lukker aktivt (fx intumescerende komponenter).
Typiske faldgruber
-
Man behandler plastrør som metalrør (samme fugemasse/mineraluld) → resultatet holder ikke.
-
Forkert placering/montering af brandmanchet/brandbøsning i forhold til systemets ETA/klassifikation.
-
Man overser, at rør med isolering eller kappe ændrer forudsætningerne.
Komposit/multilayer-rør (fx alu-PEX)
Kompositrør opfører sig anderledes end rene plastrør og rene metalrør – og derfor skal løsningen være testet til netop den rørtype.
Typiske faldgruber
-
“Det ligner plast, så vi bruger samme løsning” – men dokumentationen matcher ikke.
-
Manglende sammenhæng mellem gennemføring og omkringliggende konstruktion (gips/beton/letvæg).
Mini-tjekliste (rør)
-
Hvilken rørtype (metal/plast/komposit)?
-
Hvilken bygningsdel (letvæg/beton/dæk)?
-
Hvilket krav (EI30/EI60/EI120 osv. – afhænger af brandstrategien)?
-
Er løsningen en samlet, dokumenteret systemløsning (ikke en “mix & match”)?
-
Er ringgab, isolering og dimensioner inden for systemets dokumenterede område?
Brandtætning af kabler og kabelbakker: sådan undgår I dyre fejl ved afleveringen
Kabler og kabelbakker er ofte der, hvor der sker “løbende ændringer” sent i projektet. Og netop derfor er de et hotspot for mangler ved afleveringen.
De 5 mest almindelige fejl vi ser
-
Overfyldte gennemføringer
Der startes pænt – og så kommer der “lige et par kabler mere”, indtil systemet reelt ikke længere matcher dokumentationen. -
Eftertræk uden re-etablering
En elektriker trækker kabler, og brandlukningen bliver ikke reetableret korrekt (eller dokumenteret som ændret). -
Forkert system til bevægelige bundter/bakker
Kabelbakker kan give bevægelse/vibrationer. Systemet skal være egnet til det. -
Uklare ansvarsgrænser
Hvem lukker efter hvem? Når det ikke er aftalt, ender det ofte med “ingen”. -
Manglende mærkning og sporbarhed
Driften skal kunne se, hvilket system der er brugt, og hvad der må ændres.
Sådan undgår I fejlene (praktisk)
-
Aftal en “brandluknings-proces”: hvornår må der lukkes endeligt, og hvordan håndteres senere ændringer?
-
Indfør mærkning ved gennemføringer (ID/zone/system).
-
Kræv as-built dokumentation – så ændringer kan håndteres uden gætteri.
Ventilationsgennemføringer: hvad skal man være ekstra opmærksom på?
Ventilation er ofte mere kompleks end rør og kabler, fordi kanaler kan:
-
have større dimensioner og kræve særlige opbygninger
-
involvere brandspjæld/brandisolering og krav fra brandstrategien
-
have bevægelser og ophæng, der påvirker gennemføringen
Typiske faldgruber
-
Man forveksler “tætning” med “brandlukning” (røg- og brandkrav er ikke det samme).
-
Man mangler koordination mellem ventilation og brandsikring (huller bliver større end forventet).
-
Man får lavet en løsning, der ikke passer til kanaltype, isolering og bygningsdel.
God praksis
-
Afklar tidligt: er dette en brandadskillende bygningsdel, og hvilket krav gælder?
-
Sørg for, at løsningen er dokumenteret for den konkrete opbygning – ikke “en standarddetalje”.
-
Planlæg adgang: ventilation ligger ofte i skakte/lofter, hvor senere kontrol er svær.
Præaccepteret brandlukning vs. “specialløsninger”: hvornår vælger man hvad?
Præaccepteret brandlukning
Når man bruger en løsning, der følger kendte/vejledte principper og dokumenterede systemer, bliver dokumentation og myndighedsdialog typisk enklere – især i projekter hvor præaccepterede løsninger er grundlag. Vejledningen til dokumentation af brandforhold beskriver bl.a., at præaccepterede løsninger bruges som grundlag i brandklasse 1 og 2. Bygningsreglementet
Fordele
-
Hurtigere projektering og udførsel
-
Mindre risiko ved afleveringen
-
Nemmere drift (sporbarhed og “hvad må ændres?”)
Specialløsninger
Specialløsninger kan være nødvendige, når:
-
gennemføringen er atypisk (meget store åbninger, specielle materialer)
-
bygningsdelen er speciel
-
der er fravigelser fra standardforudsætningerne
Ulempen
-
Kræver ofte mere projektering, dokumentation og kontrol (og kan være dyrt og tidskrævende).
“ETA godkendt brandtætning” – hvad betyder det?
En ETA er en European Technical Assessment (europæisk teknisk vurdering). Den er en frivillig rute til at dokumentere et byggeprodukts ydeevne og kan bruges til CE-mærkning, især for produkter som ikke (fuldt) er dækket af en harmoniseret standard.
For brandsikrings-/brandlukningsprodukter ser man ofte, at ETA’en henviser til relevante EAD’er (European Assessment Documents) for fx penetration seals (gennemføringslukninger).
Praktisk tommelfingerregel
-
“ETA-godkendt” er ikke et magisk stempel, der i sig selv løser alt – men det er ofte et stærkt dokumentationsfundament, hvis løsningen monteres præcis som i det dokumenterede system.
Dokumentation for brandtætning: hvad bør en rapport indeholde?
Dokumentation er ikke bare “nice to have” – den er afgørende for drift, kontrol og for at kunne vise, at brandforhold er som udført (“as built”). Den endelige brandtekniske dokumentation skal afspejle byggeriet som udført.
En stærk rapport bør som minimum indeholde
Sporbarhed
-
Bygning/etage/zone/brandcelle/brandsektion (så man kan finde igen)
-
Entydige ID’er pr. gennemføring
Konstruktion og krav
-
Hvilken bygningsdel (væg/dæk, type og materiale)
-
Hvilket brandkrav der er for den pågældende adskillelse (fra brandstrategi)
System og opbygning
-
Angivelse af systemløsning (produkt/systemnavn)
-
Reference til dokumentation (fx ETA, klassifikationsrapport, montagevejledning)
-
Dimensioner: åbning, ringgab, rør/kabel/kanaltype, evt. isolering
Udførelse
-
Fotos før/under/efter (det er guld værd ved drift og senere ændringer)
-
Dato, udførende og evt. kontrolsignatur
Drift og ændringer
-
Klar tekst: “Hvad må ændres, uden at brandlukningen mister sin dokumentation?”
-
Anbefaling til kontrol/vedligehold (især ved tekniske rum/lofter med mange eftertræk)
Hvorfor det styrker afleveringen
Fordi I kan dokumentere, at gennemføringen er udført, så brandadskillelsens egenskaber ikke forringes.
Konklusion: sådan får I færre mangler og bedre brandsikkerhed
Hvis I vil undgå “dyre overraskelser” ved afleveringen, så handler det om tre ting:
-
Vælg dokumenterede systemløsninger til den konkrete opbygning (rør/kabler/ventilation)
-
Koordinér (især el/vent VVS) – så brandlukning ikke bliver “sidste mands problem”
-
Dokumentér som udført med billeder, ID’er og referencesæt (ETA/klassifikation/montage)
Hvis I vil have det samlet ét sted, så er det præcis den arbejdsgang, vi beskriver på vores side om brandtætning – inkl. vores digitale kvalitetssikring og rapportering. Læs mere her: Tofte Group