Installationsgennemføringer er noget af det mest “usynlige” i et byggeri – lige indtil afleveringen, driftspersonalet eller en brandrådgiver opdager, at brandadskillende vægge og dæk er perforeret uden korrekt brandlukning. Så bliver det hurtigt dyrt: udbedringer, forsinkelser, ekstra dokumentation og i værste fald begrænsninger i ibrugtagning. Her kan en totalleverandør af passiv brandsikring hjælpe med at sikre korrekte løsninger fra start.
Bygningsreglementet er ret klart: gennemføringer i brandadskillende bygningsdele skal udføres, så bygningsdelenes brandtekniske egenskaber ikke forringes.
I dette indlæg får I en praktisk gennemgang af:
brandtætning af rørgennemføringer (metal, plast og komposit)
brandtætning af kabler og kabelbakker
ventilationsgennemføringer (hvor mange fejler i detaljen)
præaccepteret brandlukning vs. specialløsninger (hvornår vælger man hvad?)
ETA-godkendt brandtætning og hvad en ETA egentlig betyder
samt dokumentation: hvad en rapport bør indeholde for at holde i drift og ved myndighedskrav
Hvis I vil se, hvordan vi typisk griber opgaven an i praksis (inkl. vores digitale kvalitetssikring), ligger vores serviceside her: “Brandtætning af installationsgennemføringer”.
Brandtætning af rørgennemføringer: metalrør, plastrør og komposit – forskelle og faldgruber
Rørgennemføringer lyder simpelt: “luk hullet”. I praksis er det her, mange projekter ryger på de klassiske fejl – fordi rørtypen betyder alt for valg af løsning.
Brandtætning handler om at forhindre, at ild, røg og varme spreder sig gennem åbninger i vægge, lofter og gulve. Det er vigtigt for at beskytte bygningen og dens brugere, da korrekt udført brandtætning sikrer, at branden ikke kan brede sig ukontrolleret. Hos Tofte Group er dette kernen i vores arbejde med passiv brandsikring. Brandtætning bruger brandhæmmende materialer, som forhindrer branden i at trænge gennem konstruktionen og opretholder brandmodstanden i bygningen. Effektiv brandstop i brandmodstandsdygtige adskillelseselementer spiller en kritisk rolle i at indeholde en brand ved kilden. Det er vigtigt, at alle åbninger og huller i bygningen er brandstoppede for at begrænse brandspredningen og forhindre spredning af giftige gasser. Korrekt udført brandtætning er afgørende for at opfylde kravene i Bygningsreglementet (BR18), og det forlænger evakueringstiden samt beskytter redningsmandskabet under branden.
Metalrør (stål/kobber m.fl.)
Typiske faldgruber
Man glemmer, at der stadig kan være åbne ringgab rundt om røret (røg/varme finder vej).
Man bruger “noget brandfuge” uden at det matcher systemets testede opbygning.
Man blander materialer fra forskellige systemer og mister dokumenterbarheden.
Materialer til forsegling af gennemføringer er ofte fremstillet af specielle materialer, såsom brandmaling, brandfugemasse eller brandstopmaterialer, der udvider sig ved varme, hvilket sikrer effektiv brandtætning. Eksempler på sådanne produkter er DANA LIM Brandfuge A, som er en brandfugemasse på 300 ml med temperaturbestandighed fra -25 °C til 80 °C, PROMASTOP®-I, der er en vandbaseret, opskummende brandmaling, og PROMASTOP®-FP, som er en permanent elastisk, opskummende prop, der forhindrer spredning af brand og røg. PROMASEAL®-A er en akrylbaseret, 1-komponent brandfugemasse, mens Altech FPS tilbyder forskellige brandfugemasser, herunder akrylbrandfugemasser i flere størrelser. Envirograf AM er en akryl brandmastik til røg- og linjefuger, og Isover Protect tilbyder brandfugemasser i både 310 ml og 600 ml størrelser.
Husk
Brandlukning skal passe til væg/dæk-type, dimensioner, ringgab, isolering og ønsket brandmodstand (EI-krav fra projektet).
Brug løsninger, der kan dokumenteres som testede/klassificerede til den konkrete opbygning.
Plastrør (PP/PVC/PE m.fl.)
Plastrør er i en særklasse, fordi plast smelter/forbrænder og efterlader et “hul” gennem brandadskillelsen, hvis ikke der er en løsning, der lukker aktivt (fx intumescerende komponenter).
Typiske faldgruber
Man behandler plastrør som metalrør (samme fugemasse/mineraluld) → resultatet holder ikke.
Forkert placering/montering af brandmanchet/brandbøsning i forhold til systemets ETA/klassifikation.
Man overser, at rør med isolering eller kappe ændrer forudsætningerne.
Komposit/multilayer-rør (fx alu-PEX)
Kompositrør opfører sig anderledes end rene plastrør og rene metalrør – og derfor skal løsningen være testet til netop den rørtype.
Typiske faldgruber
“Det ligner plast, så vi bruger samme løsning” – men dokumentationen matcher ikke.
Manglende sammenhæng mellem gennemføring og omkringliggende konstruktion (gips/beton/letvæg).
Mini-tjekliste (rør)
Hvilken rørtype (metal/plast/komposit)?
Hvilken bygningsdel (letvæg/beton/dæk)?
Hvilket krav (EI30/EI60/EI120 osv. – afhænger af brandstrategien)?
Er løsningen en samlet, dokumenteret systemløsning (ikke en “mix & match”)?
Er ringgab, isolering og dimensioner inden for systemets dokumenterede område?
Brandtætning af kabler og kabelbakker: sådan undgår I dyre fejl ved afleveringen
Det er vigtigt at forsegle samlinger og hulrum omkring kabler og kabelbakker for at forhindre brandspredning og opretholde brandmodstanden i bygningsdele, blandt andet med korrekt brandfugning og brandtætningslister ved relevante samlinger. Envirograf AM er en akryl brandmastik, der kan anvendes til røg- og linjefuger omkring kabler og kabelbakker.
Kabler og kabelbakker er ofte der, hvor der sker “løbende ændringer” sent i projektet. Og netop derfor er de et hotspot for mangler ved afleveringen.
Korrekt udført brandtætning af samlinger, kabler og kabelbakker giver ekstra tid til evakuering og begrænser skader under en brand.
De 5 mest almindelige fejl vi ser
Overfyldte gennemføringer
Der startes pænt – og så kommer der “lige et par kabler mere”, indtil systemet reelt ikke længere matcher dokumentationen.Eftertræk uden re-etablering
En elektriker trækker kabler, og brandlukningen bliver ikke reetableret korrekt (eller dokumenteret som ændret).Forkert system til bevægelige bundter/bakker
Kabelbakker kan give bevægelse/vibrationer. Systemet skal være egnet til det.Uklare ansvarsgrænser
Hvem lukker efter hvem? Når det ikke er aftalt, ender det ofte med “ingen”.Manglende mærkning og sporbarhed
Driften skal kunne se, hvilket system der er brugt, og hvad der må ændres.
Sådan undgår I fejlene (praktisk)
Aftal en “brandluknings-proces”: hvornår må der lukkes endeligt, og hvordan håndteres senere ændringer?
Indfør mærkning ved gennemføringer (ID/zone/system).
Kræv as-built dokumentation – så ændringer kan håndteres uden gætteri.
Ventilationsgennemføringer og andre gennemføringer: hvad skal man være ekstra opmærksom på?
Ventilation er ofte mere kompleks end rør og kabler, fordi kanaler kan – ligesom i en installationsskakt, der skal brandsikres korrekt og efter behov røgtestes for tæthed og sikkerhed – være afgørende for, hvordan røg og varme kan sprede sig:
have større dimensioner og kræve særlige opbygninger
involvere brandspjæld/brandisolering og krav fra brandstrategien
have bevægelser og ophæng, der påvirker gennemføringen, og ofte være forbundet med tilstødende bygningsdele som branddøre, der skal være korrekt monteret og certificerede
Typiske faldgruber
Man forveksler “tætning” med “brandlukning” (røg- og brandkrav er ikke det samme).
Man mangler koordination mellem ventilation og brandsikring (huller bliver større end forventet).
Man får lavet en løsning, der ikke passer til kanaltype, isolering og bygningsdel.
God praksis
Afklar tidligt: er dette en brandadskillende bygningsdel, og hvilket krav gælder?
Sørg for, at løsningen er dokumenteret for den konkrete opbygning – ikke “en standarddetalje”.
Planlæg adgang: ventilation ligger ofte i skakte/lofter, hvor senere kontrol er svær.
Præaccepteret brandlukning vs. “specialløsninger”: hvornår vælger man hvad?
Præaccepteret brandlukning
Når man bruger en løsning, der følger kendte/vejledte principper og dokumenterede systemer, bliver dokumentation og myndighedsdialog typisk enklere – især i projekter hvor præaccepterede løsninger er grundlag. Vejledningen til dokumentation af brandforhold beskriver bl.a., at præaccepterede løsninger bruges som grundlag i brandklasse 1 og 2. Bygningsreglementet
Fordele
Hurtigere projektering og udførsel
Mindre risiko ved afleveringen
Nemmere drift (sporbarhed og “hvad må ændres?”)
Specialløsninger
Specialløsninger kan være nødvendige, når:
gennemføringen er atypisk (meget store åbninger, specielle materialer)
bygningsdelen er speciel
der er fravigelser fra standardforudsætningerne
Ulempen
Kræver ofte mere projektering, dokumentation og kontrol (og kan være dyrt og tidskrævende).
“ETA godkendt brandtætning” – hvad betyder det?
En ETA er en European Technical Assessment (europæisk teknisk vurdering). Den er en frivillig rute til at dokumentere et byggeprodukts ydeevne og kan bruges til CE-mærkning, især for produkter som ikke (fuldt) er dækket af en harmoniseret standard.
For brandsikrings-/brandlukningsprodukter ser man ofte, at ETA’en henviser til relevante EAD’er (European Assessment Documents) for fx penetration seals (gennemføringslukninger). Det gælder også for løsninger som brandmaling af bærende konstruktioner, hvor korrekt dokumentation og udførelse er afgørende.
Praktisk tommelfingerregel
“ETA-godkendt” er ikke et magisk stempel, der i sig selv løser alt – men det er ofte et stærkt dokumentationsfundament, hvis løsningen monteres præcis som i det dokumenterede system.
Dokumentation for brandtætning: hvad bør en rapport indeholde?
Det er vigtigt at dokumentere, at alle åbninger og huller i bygningen er korrekt brandstoppede for at sikre, at brandspredning begrænses i hele bygningen.
Dokumentation er ikke bare “nice to have” – den er afgørende for drift, kontrol og for at kunne vise, at brandforhold er som udført (“as built”). Den endelige brandtekniske dokumentation skal afspejle byggeriet som udført.
En stærk rapport bør som minimum indeholde
Sporbarhed
Bygning/etage/zone/brandcelle/brandsektion (så man kan finde igen)
Entydige ID’er pr. gennemføring
Konstruktion og krav
Hvilken bygningsdel (væg/dæk, type og materiale)
Hvilket brandkrav der er for den pågældende adskillelse (fra brandstrategi), fx om der kræves løsninger som brandkamserstatning langs tag og brandsektionsvægge
System og opbygning
Angivelse af systemløsning (produkt/systemnavn)
Reference til dokumentation (fx ETA, klassifikationsrapport, montagevejledning)
Dimensioner: åbning, ringgab, rør/kabel/kanaltype, evt. isolering
Udførelse
Fotos før/under/efter (det er guld værd ved drift og senere ændringer)
Dato, udførende og evt. kontrolsignatur
Drift og ændringer
Klar tekst: “Hvad må ændres, uden at brandlukningen mister sin dokumentation?”
Anbefaling til kontrol/vedligehold (især ved tekniske rum/lofter med mange eftertræk)
Hvorfor det styrker afleveringen
Fordi I kan dokumentere, at gennemføringen er udført, så brandadskillelsens egenskaber ikke forringes – og samtidig kan henvise til konkrete projekter og erfaringer, som dem vi viser i vores referencer på passiv brandsikring.
Konklusion: sådan får I færre mangler og bedre brandsikkerhed
Hvis I vil undgå “dyre overraskelser” ved afleveringen, så handler det om tre ting:
Vælg dokumenterede systemløsninger til den konkrete opbygning (rør/kabler/ventilation)
Koordinér (især el/vent VVS) – så brandlukning ikke bliver “sidste mands problem”
Dokumentér som udført med billeder, ID’er og referencesæt (ETA/klassifikation/montage)
Hvis I vil have det samlet ét sted, så er det præcis den arbejdsgang, vi beskriver på vores side om brandtætning – inkl. vores digitale kvalitetssikring og rapportering. Læs mere her: Tofte Group