Brandtætning af ventilation

Når røg og flammer spreder sig gennem en bygning, er det ofte ventilationssystemet, der fungerer som den hurtigste transportvej. Korrekt brandtætning af ventilation er derfor en afgørende disciplin for alle, der arbejder med bygningssikkerhed i Danmark, da den skal begrænse brandspredning gennem ventilationssystemet og dermed minimere risikoen for, at branden breder sig til resten af bygningen eller tilstødende områder.

Ventilationssystemer findes i alle større bygninger og etagebyggerier.

I denne guide gennemgår vi regelgrundlag, klassifikationer, materialer og praktiske løsninger, så du kan sikre, at dine projekter lever op til kravene.

Vigtigste pointer

Brandtætning af ventilationskanaler er et kritisk element i passiv brandsikring, der forhindrer spredning af røg og flammer mellem brandsektioner og brandceller.
Korrekt tætning af gennemføringer i betondæk, huldæk og vægge med brandhæmmende materialer som stenuld og brandfugemasse er et myndighedskrav i henhold til bygningsreglementet.
Alle løsninger skal være præ-accepterede og testet efter relevante standarder som DS 428:2019 og DS/EN 1366-1 med dokumentation for EI30, EI60 eller EI90.
Installation af brandspjæld og korrekt brandisolering begrænser røgspredning og giver ekstra evakueringstid ved brand.
Systematisk dokumentation og kvalitetssikring under udførelsen er altafgørende for at undgå tilsynspåbud og forsinkelser ved aflevering.

Introduktion til brandtætning af ventilation

Brandtætning af ventilation handler om at sikre, at ventilationssystemer ikke bliver den vej, hvorigennem brand og røg spreder sig ukontrolleret i en bygning. Det er en afgørende del af passiv brandsikring i kontorer, boligbyggeri, hospitaler, skoler og industri.

Ventilationskanaler, der ikke er korrekt brandtættet, kan fungere som “skorstene” for røg og flammer – særligt når de passerer gennem brandadskillende bygningsdele som et 220 mm betondæk eller lette vægge.
Brandsikring af ventilationsanlæg omfatter både brandisolering af selve kanalen og brandlukning omkring gennemføringen med materialer som stenuld, brandfugemasse og brandplader.
Formålet er at bevare brandadskillelsens klassificering – for eksempel EI60 – gennem hele konstruktionen, også dér hvor kanaler og aggregater bryder igennem vægge og dæk.
Uden korrekt brandtætning kan røg spredes til evakueringsveje og andre dele af bygningen inden for få minutter, hvilket reducerer evakueringstiden drastisk og øger risikoen for brandspredning.
ROCKWOOL har udviklet et system til brandisolering af ventilationskanaler, der effektivt forhindrer brandspredning via ventilationssystemet.
Denne tekst er målrettet projekterende, entreprenører og driftspersonale, der skal sikre korrekt udførelse og dokumentation i henhold til bygningsreglementet 2018 (BR18).

Regelgrundlag og standarder for brandtætning af ventilationskanaler

Brandsikring af ventilationsanlæg i Danmark bygger på et samspil mellem overordnede bygningsregler og specifikke produktstandarder. En klar forståelse af dette regelgrundlag er nødvendig for korrekt projektering og udførelse.

BR18 (Bygningsreglementet 2018) udgør det juridisk bindende rammeværk for brandsikring i danske bygninger.
DS 428:2019 med Tillæg 1 og 2:2021 er den centrale standard for brandsikring af ventilationsanlæg og indeholder krav til systemdesign, komponentplacering og dokumentation.
Produktstandarden DS/EN 1366-1 definerer testmetoder og klassifikationskriterier for ventilationskanaler, mens DS/EN 1366-3 dækker andre installationer som rør og kabler.
EN 12237:2003 og EN 1507:2006 specificerer produktkrav for henholdsvis stålkanaler og aluminiumkanaler.
Kanaler, der gennembryder brandklassificerede vægge og etageadskillelser, skal have brandmodstand tilsvarende den bygningsdel, de passerer – typisk EI60 eller EI90 i større bygninger.
I projekter efter 2020 ses ofte krav som EI60 (ve ho i ↔ o) A2-s1,d0 for hovedkanaler gennem etageadskillelser i kontorbyggeri.
Klassifikationsrapporter og dokumentation skal indeholde angivelsen af klassifikation, fx EI30 eller EI60, som dokumenterer ventilationskanalernes evne til at opretholde brandmodstand og isolering i det angivne tidsrum.
Præ-accepterede løsninger kan anvendes direkte i brandklasse 1-2, mens komplekse løsninger i brandklasse 3-4 ofte kræver projektspecifik brandteknisk dokumentation.

Klassifikation: EI30, EI60, EI90 m.m. for ventilationskanaler

EI-klassifikationen er det centrale begreb for at forstå brandtekniske krav til ventilationskanalerne og deres gennemføringer. Forståelse af notationen og angivelsen er afgørende for korrekt materialevalg og udførelse, da angivelsen dokumenterer kanalernes brandmodstand og isoleringsevne i et givent tidsrum.

E = Integritet: Tæthed mod flammer og røg – konstruktionen må ikke tillade passage af flammer eller røggasser, der kan antænde materialer på den kolde side.
I = Isolation: Temperaturen på den kolde side må ikke stige mere end 140 °C over stuetemperatur eller maksimalt til 180 °C absolut.
Tallet (30, 60, 90, 120): Angiver antallet af minutter, klassifikationen gælder under standardiseret brandtest.
Notationen EI60 (ve ho i ↔ o) A2-s1,d0 fortolkes således: ve/ho angiver vertikal eller horisontal orientering, i/o refererer til indvendig eller udvendig brandpåvirkning, og parentesen angiver at klassifikationen gælder i begge retninger.
A2-s1,d0 er klassificeringen af materialets brandegenskaber: A2 = ubrændbart eller meget lidt brændbart, s1 = lav røgudvikling, d0 = ingen brændende dråber.
EI30 anvendes typisk til mindre installationer eller bygninger med lavere brandklasser, mens EI60 og EI90 er standard for hospitalsbyggeri, højhuse og alle større bygninger opført efter 2018.
Den samlede klassifikation angives eksempelvis som EI60 og gælder kun, når hele opbygningen følger den testede løsning – specifik tykkelse stenuld, type brandfugemasse, afstand til bygningsdele og ophæng.
Brandtætning af selve gennemføringen med brandmørtel, brandplader eller brandfugemasse skal matche den valgte systemløsning for at opretholde EI-kravet.

Til EI30/EI60 anvendes Conlit Fire Mat til cirkulære ventilationskanaler og Conlit Fire Board til rektangulære kanaler. Knauf Fire-teK® DuctProtect er et passivt brandsikringssystem, der kan bruges til både cirkulære og rektangulære ventilationskanaler. ISOVER Ultimate Protect-serien er udviklet til brandisolering af ventilationskanaler og er fremstillet af lange, vævede fibre.

Brandtætning af ventilationsgennemføringer i betondæk, huldæk og vægge

Selve gennemføringen er ofte det svageste led i brandadskillelsen. Præ-accepterede løsninger til betondæk, huldæk og vægge er designet til at fastholde brandklassifikationen, når de udføres korrekt.

I et massivt betondæk (fx 220 mm beton, EI60) udføres brandtætning typisk ved: præcis dimensionering af udsparing, fyldning af ringgab med densitetskontrolleret stenuld (90-100 kg/m³), og afslutning med godkendt brandfugemasse eller brandmørtel efter systemets montagevejledning.
Ved huldæk (HD/Fæsdæk) skal der tages højde for skjulte hulrum i dækket – isoleringen skal forankres korrekt, og tætning mod dækkets hulrum kan kræve brandplader eller pudsede brandmørtler.
Vægtyper som gips, letbeton, mursten og beton kræver forskellige testede løsninger – blanding af uafprøvede produkter kan annullere systemets dokumentation.
Typiske brandhæmmende materialer omkring ventilationskanaler inkluderer stenuld/stenuldsbatts, brandplader, intumescerende brandfuger og brandtætningslister, brandmørtel og overfladebehandling med brandmaling af bærende konstruktioner.
Maksimal åbning og dimensioner fra ETA- eller klassifikationsrapporten må ikke overskrides – for store ringgab eller forkerte udspaningsmål ugyldiggør klassifikationen.
Gennemføringer med flere kanaler eller kombinerede installationer (rør, kabler og ventilation) skal følge en specifikt testet brandtætningsløsning for installationsgennemføringer frem for at “stable” enkeltløsninger.
For cirkulære ventilationskanaler og rektangulære kanaler gælder ofte forskellige testede opbygninger, som skal respekteres i praksis.
Brandisolering udføres efter producentens specifikke anvisninger for at sikre, at varme ikke overføres til omgivelserne. Korrekt montering af passive brandsikringssystemer er afgørende for at opnå den ønskede brandmodstand og for at overholde gældende krav.

Brandspjæld og brandisolering i ventilationssystemer

Der er en vigtig forskel mellem passiv brandisolering af kanaler og aktiv aflukning med brand- og røgspjæld. Begge elementer bidrager til den samlede brandsikring, men de udfylder forskellige funktioner i kanalsystemer.

Brandspjæld installeres typisk i brandadskillende bygningsdele (vægge og dæk) i henhold til DS 428:2019 og skal være CE-mærkede og klassificerede efter DS/EN 15650.
Spjældene kobles til brandalarmanlæg eller lokale detektorer, så de lukker automatisk ved røg eller temperaturstigning og forhindrer røg i at bevæge sig til andre brandceller.
Der findes flere typer spjælde: rene brandspjæld, kombinerede brand-/røgspjæld, motorstyrede spjæld til større anlæg og enkle mekaniske spjælde til mindre installationer.
Røgventilerede systemer og røgspjæld skal i mange tilfælde være klasse E 60 for at sikre tilstrækkelig røgtæthed.
Brandisolering af kanaler udføres med stenuldsmåtter, plader eller præfabrikerede kapper fra Isover, Rockwool eller tilsvarende producenter – altid testet til specifikke kanaldimensioner og tykkelser.
Ophæng og bæringer til kanalerne skal være fremstillet i ubrændbare materialer og dimensioneret, så kanalen kan modstå deformation under brand i hele klassificeringstiden.
For både vertikale og horisontale kanaler gælder, at brandisolering og spjæld skal projekteres i sammenhæng for at opnå den ønskede protect-effekt.

Røgventilerede systemer i ventilationsanlæg

Røgventilerede systemer spiller en central rolle i moderne ventilationsanlæg, når det gælder effektiv brandsikring af bygninger. Disse systemer er udviklet til at kontrollere og fjerne røg fra bygningen under en brand, hvilket er afgørende for at forhindre spredning af røg mellem brandsektioner og sikre trygge evakueringsforhold. Ved hjælp af røgventilatorer og automatiske røgudluftninger kan ventilationssystemet hurtigt lede røg væk fra brandsektionen og ud af bygningen.

I praksis fungerer røgventilerede systemer ved, at røgdetektorer overvåger ventilationskanalerne og aktiverer både spjæld og røgventilatorer ved de første tegn på brand. Dette sikrer, at brandsikringen reagerer hurtigt og effektivt, så røgen ikke får mulighed for at sprede sig til andre dele af bygningen. Systemet opretholder en kontrolleret luftstrøm, der begrænser røgens bevægelse og koncentration, hvilket forbedrer sigtbarheden og reducerer risikoen for røgforgiftning.

Særligt i større bygninger med flere brandsektioner er passiv brandsikring af ventilationsanlæg uundværlig for at sikre, at ventilationsanlægget ikke bliver en kanal for røgspredning. DS 428 stiller derfor krav om, at ventilationssystemer i sådanne bygninger skal være udstyret med røgdetektering og automatiske spjæld, der kan lukke af for røgspredning mellem brandsektioner. Samlet set bidrager røgventilerede systemer til en mere robust brandsikring og øger sikkerheden for både mennesker og inventar i bygningen.

Dekentrale systemløsninger til brandsikring af ventilation

Dekentrale systemløsninger til brandsikring af ventilation er en effektiv metode til at begrænse brand- og røgspredning i større bygninger med flere brandsektioner eller boligenheder, i samspil med korrekt brandsikring af installationsskakte. Disse løsninger fungerer ved, at hvert ventilationssystem kun betjener én brandsektion eller én enkelt boligenhed, hvilket betyder, at ventilationssystemerne er fysisk adskilt fra hinanden. På den måde minimeres risikoen for, at røg eller brand kan sprede sig via ventilationskanalerne fra én del af bygningen til en anden.

I praksis betyder det, at hvis der opstår brand i én brandsektion, vil ventilationssystemet i denne sektion ikke kunne føre røg eller varme videre til andre brandsektioner eller brandceller. Dette er især relevant i større bygninger, hvor der er mange lejligheder eller afdelinger, og hvor det er vigtigt at kunne isolere branden til det område, hvor den opstår. Dekentrale systemløsninger giver desuden stor fleksibilitet i projektering og kan tilpasses de specifikke brandsikringskrav, der gælder for den enkelte bygning.

Ifølge DS428:2019 med tillæg er dekentrale systemløsninger særligt velegnede til bygninger i kategori 4, hvor der stilles høje krav til brandsikring og opdeling i brandsektioner. Ved at vælge denne type ventilationssystemer opnår man en høj grad af sikkerhed og kan lettere dokumentere, at bygningen lever op til gældende krav om brandsikring af ventilation og brandceller.

Præ-accepterede løsninger vs. specialløsninger for ventilationsbrandlukning

I dansk praksis skelnes mellem præ-accepterede løsninger og specialløsninger. Valget afhænger af byggeriets kompleksitet, brandkrav og konstruktionernes udformning.

Præ-accepterede løsninger er systemløsninger til brandtætning af installationsgennemføringer, der på forhånd er godkendt gennem standarder, vejledninger og brandtest – de kan anvendes uden yderligere brandteknisk dimensionering.
Typiske præ-accepterede løsninger for ventilationskanaler gennem EI60 betondæk inkluderer systemgodkendte stenuldsbatts, brandplader og brandfugemasse omkring kanalen efter specifik montagevejledning samt korrekt montage af certificerede branddøre i tilstødende brandadskillende vægge.
Disse løsninger anvendes bredt i brandklasse 1-2 bygninger som almindelige etageboliger og mindre kontorer, fordi de giver hurtigere projektering og nemmere dialog med myndigheder.
DS 428:2019 hævede højdegrænsen for præ-accepterede løsninger fra 22 m til 45 m, hvilket betyder, at flere projekter nu kan benytte standardiserede systemer.
Specialløsninger bliver nødvendige ved store eller uregelmæssige åbninger, atypiske konstruktioner, kombinerede gennemføringer eller særligt høje brandkrav som EI120, og kan omfatte særlige løsninger som brandkamserstatning langs tagkonstruktioner.
Specialløsninger kræver ofte projektspecifik brandteknisk dimensionering og dokumentation (brandteknisk redegørelse), eventuelt suppleret med producentens testrapporter.
Det er altafgørende at holde sig til ét system fra samme producent for at sikre sporbarhed og undgå, at blandede løsninger mister deres dokumenterede klassifikation.

Typiske fejl ved brandtætning af ventilationsgennemføringer – og hvordan de undgås

Fejl ved brandtætning opdages ofte sent – ved afleveringssyn eller driftsgennemgang – hvor udbedring i færdige lofter og skakte er dyr og tidskrævende. Systematisk fokus på kvalitet under udførelsen er den bedste forsikring.

Manglende brandtætning omkring kanalen, hvor der kun er udført lydfuge eller almindelig tætning uden brandegenskaber.
Forveksling af almindelig akrylfuge eller PU-skum med godkendt brandfugemasse.
Brug af utestede materialekombinationer, fx stenuld fra én producent sammen med brandfuge fra en anden uden at kombinationen er klassificeret både som system.
Beskadiget stenuld eller mineraluld, der er blevet komprimeret, våd eller ødelagt under byggeprocessen.
For store ringgab, hvor udsparingen er større end det, systemet tillader.
Uisolerede kanaler i brandadskillende vægge, hvor kanalen passerer uden brandisolering.
Ventilationshul udført uden hensyn til brandkrav, ofte fordi koordinering mellem faggrupper mangler.
Brandspjæld placeret forkert i forhold til væg eller dæk – typisk for langt fra den brandadskillende konstruktion.
Manglende plads til nødvendig isoleringstykkelse og serviceadgang til spjæld.
For at undgå fejl: tydelig projektering af brandadskillelser i tegninger med farvelagte planer, krav om systemvalg tidligt i projekt, og uddannelse af montører i specifikke montagevejledninger.
Brug intern checkliste ved hver gennemføring: type konstruktion, brandkrav (EI30/60/90), kanaltype, systemopbygning, fotos før og efter, og kontrolsignatur – dette er særligt vigtigt ved brandsikring af historiske bygninger.
Korrekte, dokumenterede løsninger reducerer risiko for tilsynspåbud, forsinkelser og ekstraomkostninger ved aflevering.

Dokumentation og kvalitetssikring af brandtætning

Bygningsreglementet og mange bygherrer kræver dokumentation for, at alle ventilationsgennemføringer og kanaler er brandtættet i henhold til projektets brandstrategi. God dokumentation sikrer sporbarhed og letter fremtidige ændringer.

En komplet dokumentation for en ventilationsgennemføring bør indeholde: præcis placering (bygning, etage, zone, brandcelle), foto før og efter tætning, mål på udsparing og ringgab, beskrivelse af materialer og systemnavn, samt reference til montagevejledning, klassifikationsrapport og den ansvarlige entreprenør inden for passiv brandsikring.
Tildel hver gennemføring et unikt ID (fx “V-A-03-01”), der kan genfindes i både tegninger og drifts- og vedligeholdelsesdokumentation.
Løbende kvalitetssikring på byggepladsen kan omfatte: stikprøvekontrol af montage, kontrolmåling af tykkelse på stenuld og brandcoating, samt underskrift fra ansvarlig montør og kontrolinstans.
God dokumentation gør fremtidige ændringer nemmere, fordi man hurtigt kan se, hvilket system der er anvendt, og hvordan det kan reetableres korrekt efter nye arbejder.
Eksperter anbefaler fotodokumentation af alle kritiske trin: før isolering, under montage og efter færdiggørelse af brandlukning.

Ofte stillede spørgsmål om brandtætning af ventilation

Herunder samles typiske spørgsmål fra rådgivere, entreprenører og driftspersonale, som ikke er fuldt dækket i de øvrige sektioner.

Hvad er forskellen på brandtætning og almindelig tætning af en ventilationsgennemføring?

Almindelig tætning handler typisk om lufttæthed, lyd og træk, mens brandtætning specifikt skal modstå flammer, røg og varme i et givent tidsrum – fx 60 minutter – uden at forringe brandadskillelsens klassificering.
Brandtætning skal altid udføres med testede og dokumenterede materialer som stenuld, brandplader og brandfugemasse efter en konkret systemopbygning.
En gennemføring kan være helt lufttæt, men stadig utilstrækkeligt brandsikret, hvis der ikke er anvendt korrekt brandtætningssystem.

Hvornår skal en ventilationskanal brandisoleres, og hvornår er brandspjæld nok?

Kravene afhænger af bygningens anvendelse, brandklasser, brandstrategi og om kanalen passerer gennem flere brandsektioner eller kun betjener én brandcelle.
Kanaler, der føres gennem flere brandceller eller brandsektioner, skal ofte både brandisoleres og have brandspjæld i de brandadskillende bygningsdele ifølge DS 428.
Decentrale anlæg, der kun betjener én brandsektion (fx enkelte boligenheder), kan i nogle tilfælde projekteres uden omfattende brandisolering, hvis brandstrategien tillader det.
Den endelige vurdering bør ske på baggrund af den brandtekniske dokumentation for det konkrete byggeri.

Kan man udfører brandtætning på eksisterende ventilationsanlæg i ældre bygninger?

Eftermontering er ofte mulig, men kræver en gennemgang af eksisterende kanaler, gennemføringer og tilgængelige hulrum i etageadskillelser og skakte.
Løsningen består typisk i at åbne loft eller inddækning lokalt, etablere ny brandtætning efter et nutidigt, testet system og genetablere overflader.
Det kan være nødvendigt at supplere med nye brandspjæld, ekstra brandisolering eller ændret føringsvej, særligt i bygninger opført før skærpede regler i 2010-2020.
Der bør udarbejdes opdateret branddokumentation, så bygningen samlet set lever op til gældende krav efter ombygningen.

Hvilke materialer må jeg bruge til brandtætning omkring ventilationskanaler?

Anvend kun materialer og kombinationer, der indgår i et dokumenteret system: stenuld i bestemte densiteter, brandplader, brandmørtel og brandfugemasser fra samme systemleverandør.
Almindelig akrylfuge, PU-skum eller standard mineraluld uden brandgodkendelse kan ikke erstatte et testet brandtætningssystem.
Valg af materialer skal tage højde for konstruktionstype (beton, gips, letbeton, murværk), kanaldimensioner og det krævede brandniveau.
Følg montagevejledninger og klassifikationsrapporter nøje for at sikre, at den færdige løsning svarer til det, der er brandtestet.

Hvordan kontrollerer myndighederne, om brandtætning af ventilation er udført korrekt?

Kommunale byggesagsbehandlere og brandmyndigheder baserer kontrollen på projektdokumentation, brandteknisk redegørelse og stikprøvevis inspektion på byggepladsen.
De efterspørger typisk fotodokumentation, beskrivelser af anvendte systemer, referencer til DS 428 og klassifikationsrapporter, samt oversigter over gennemføringer med unikke ID’er.
Manglende eller ufuldstændig dokumentation kan medføre krav om frilægning af gennemføringer, efterarbejder eller afslag på ibrugtagningstilladelse.
Systematisk kvalitetssikring under udførelsen er den bedste måde at sikre en smidig godkendelsesproces og undgå skader på projektets tidsplan.

Konklusion og fremtidsperspektiver for brandtætning af ventilation

Brandtætning af ventilation er og bliver en altafgørende del af brandsikringen i alle typer bygninger. Erfaringen viser, at korrekt projektering, valg af dokumenterede systemløsninger og grundig dokumentation er nøglen til at undgå dyre fejl og forsinkelser ved aflevering. Det er vigtigt at koordinere tæt mellem de involverede faggrupper og sikre, at alle ventilationsgennemføringer og kanaler er udført i henhold til gældende krav og standarder.

Fremtiden for brandsikring af ventilation byder på nye teknologier og materialer, der kan gøre brandsikringen endnu mere effektiv og fleksibel. Udviklingen af intelligente systemer, forbedrede brandisoleringsmaterialer og mere præcise detektions- og styringsløsninger vil styrke brandsikringen i både nye og eksisterende bygninger. Samtidig er det vigtigt løbende at holde sig opdateret på ændringer i bygningsreglementet og relevante standarder, så man altid vælger de bedste løsninger til det konkrete projekt.

Ved at prioritere korrekt brandtætning og vælge de rette systemløsninger kan man beskytte både liv og værdier mod brand og røgspredning – og sikre, at bygningens brandsikring lever op til nutidens og fremtidens krav.